onsdag den 9. november 2011

Velkommen til denne blog om MLM

Mange mennesker drømmer om at blive selvstændige, at opnå personlig og økonomisk frihed, og eje deres eget liv. Desværre forbliver det alt for ofte ved drømmene, og dette er særligt trist, når det er personer der føler, at de sælger deres liv en måned ad gangen for en løncheck.

Tanken om at blive sin egen chef og eje sit eget liv er berusende med rette, men at skulle opsige sit gode faste job, og springe ud uden økonomisk sikkerhedsnet, velvidende at rudekuverterne alligevel lystigt vælter ind gennem brevsprækken kan være frygtindgydende.

Typisk kræver egen virksomhed investering i lokaler, inventar, varelager, forbrugsudgifter, markedsføring, forsikringer, ansatte, eksterne rådgivere indenfor reklame, web, regnskab, jura osv., så man skal ofte også være i stand til at mønstre en betydelig risikovillig kapital og måske satse hus, livsopsparing og privatøkonomi.

Men hvad hvis der fandtes en alternativ forretningsmodel? Et nøglefærdigt, gennemtestet og allerede succesrigt virksomhedskoncept du kunne drive ved siden af dit faste job i dit eget tempo, med minimal investering og risiko, og som gradvist, i takt med øget indtjening, kunne erstatte jobbet?

Og hvad hvis du uden at skulle ansætte nogen, alligevel havde masser af positive og dynamiske kolleger der hjalp dig med at skabe et indtægtsgrundlag, ovenikøbet tilbagevendende stadig stigende indtægter måned efter måned, der indløber uanset om du vælger at gå på permanent ferie?



Forretningsmodellen omtales Multi Level Marketing (MLM), Network Marketing, Networking, Relationship Marketing, Team Marketing - kært barn har mange navne. Personer der arbejder med MLM kalder sig netværkere og i denne blog vil jeg veksle mellem disse navne og forkortelser for variationens skyld.

Tidligere præsident Bill Clinton priser Network Marketing, og i skrivende stund omsættes der globalt for mere end $110 milliarder årligt, med mere end 60 millioner mennesker involveret.



MLM omtales stadig flere steder som det 21. århundredes forretningsmodel, bl.a. af Fortune Magazine. Nogle af verdens mest succesrige forretningsfolk f.eks. Donald Trump, Warren Buffet, Richard Branson og Robert Kiyosaki hylder den, og tre af disse har endda valgt at involvere sig i den.

Alle vedholdende og seriøse mennesker kan opnå succes i MLM, der trives i både med- og modgangstider, altså er konjunktursikkert.

MLM er en alternativ forretningsmodel - bare bedre!



Bedste netværkshilsner

Miguel Molina