torsdag den 10. november 2011

MLM - fordi vi alle er i samme globale netværk

Med internettet og den hastigt fremadskridende kommunikationsteknologi, er verden idag mindre end nogensinde, fordi vi alle hurtigt kan nå hinanden uanset hvor på kloden vi befinder os.

Denne iagttagelse har resulteret i "Small world theory" også kaldet "Six degrees of separation" der udspringer af en undersøgelse fra 2007, hvor 30 milliarder telefonsamtaler mellem 240 millioner mennesker blev analyseret.



Konklusionen var overraskende: Vi er alle en del af samme globale netværk, og der er gennemsnitligt kun 6.6 personer mellem dig og en hvilken som helst person på kloden.

Set med MLM-øjne er det en fantastisk motiverende indsigt, fordi forretningsmodellen bygger på, at vi netværker med folk som vi har personlige relationer til og realiteten er altså den, at dette netværk udgør os alle sammen.

Når en telemarketingsælger ringer til os privat, er paraderne højt oppe, fordi vi ved han vil sælge os noget - dybest set fordi det er det han lever af, uden at vide om vi har behov eller interesse for hans produkt.

Når en personlig bekendt henvender sig til os med samme budskab, er vi langt mere åbne, fordi vi kender personen og intuitivt forstår at denne aldrig vil henvende sig, hvis produkter og forretningsidé var noget skrammel. Naturligvis vurderer vi argumenter, produkter og idé, og drager vores egne konklusioner, men paraderne er fra starten sænkede - vi er mere åbne.

Vi anbefaler hinanden alt muligt hele tiden, fordi vi gerne vil dele positive oplevelser, ligesom vi gerne vil spare hinanden for de dårlige. For nogle år siden skiftede jeg mobiltelefonselskab, og pludselig fulgte en lang række af mine venner, familie og bekendte med, simpelthen fordi jeg anbefalede det - og på tidspunktet var selskabets produkter bedst og billigst. Omvendt vil en dårlig restaurantoplevelse få os til at fraråde folk stedet, simpelthen fordi vi under hinanden det godt.

Det ligger således i den menneskelige natur, at dele gode og dårlige oplevelser - at netværke, og intet er stærkere end den positive anbefaling fra mennesker vi kender og respekterer.

Derfor er MLM så effektivt, og stadig flere virksomheder anvender forretningsmodellen eller låner aspekter af den, f.eks. i affiliate marketing, i de sociale medier som Facebook og Twitter, hvor vi "synes om" det ene og det andet - altså anbefaler!

"Six degrees of separation" gør MLM til en indlysende og fantastisk forretningsmodel, hvor hele verden er vores markedsplads, også selv om vi ikke kender nogen syd for Valby Bakke!